Februar

Februar måned er den sidste vintermåned, og de fleste år er der ikke de store aktiviteter eller begivenheder i haven. Er det en mild vinter, er der dog mulighed for at få nogle flotte oplevelser. Blandt andet når de små erantis får den første tø, og de gule blomster kaster frosten af sig. Du kan bringe hyggen ind i stuen, ved at potte de små erantis, og måske også vintergækker, og tage dem med ind i varmen. Her holder de dog kun i få dage.

Det er også måneden, hvor du skal efterse eventuelle vinterskader i haven, hvis der har været et tungt lag sne. Sørg for at efterse alle planter, buske, træer og bede, og etabler støtte de steder, det er nødvendigt.
 

10 ting at huske i februar måned:

  1. Sørg fortsat for at der er frisk mad og vand til havens fugle og vildt
     
  2. Efterse redskaber og udstyr, så det er klar til forårets brug
     
  3. Rengør og klargør potter og kasser
     
  4. Beskær de hårdføre stedsegrønne buske og træer, vinterblomstrende buske, vinterjasmin og sentblomstrende klematis
     
  5. Såkasserne skal klargøres til såning
     
  6. Grøntsagerne skal have kalk
     
  7. Anvender du organisk gødning, så tilfør det nu
     
  8. Jorden skal klargøres til eventuelle nye plæner
     
  9. Hvis du sår sommerplanter så sørg for, at der er gode og beskyttede forhold
     
  10. Stauder, som ikke er hårdføre, kan sættes i gang med væksten
 
 
Kartofler i køkkenhaven
Er du kartoffelentusiast, er februar ikke en måned, hvor du kan ligge på langs i sofaen. For de tidlige kartofler skal allerede nu lægges til spiring. Det gør du i et rum med masser af lys, og kartoflerne lægges i ét lag med masser af luft og plads, eksempelvis i små flamingokasser. Sørg for en fornuftig temperatur, alt afhængigt af, hvilken størrelse du ønsker, kartoflerne skal have. Spires der ved 10 til 16 grader opnår du flest spirer, og får dermed små kartofler. Ved 6 til 9 grader får du få spirer, og dermed større kartofler. Du kan eventuelt bruge en blomsterspray til at få fugte kartoflerne, så de bevarer sine spændstighed.

Træer og plænen
Det er vigtigt, at plænen får fuldstændig ro. Brug af græsplænen kan betyde en mere komprimeret jord, og dermed mindre ilt til græssets rødder. Sørg derfor for at minimere aktiviteterne på plænen, så du ikke forringer forudsætninger for en flot plæne sommeren igennem.

Elsker du at høste dine egne frugter fra træer i din egen have, er februar en god måned. Det er nemlig den måned, du kan tage de første skridt mod eksempelvis podning. Podekvistene skal skæres nu, og det kan godt være en udfordring, hvis ikke du lige ved, hvordan du skal gøre. Brug eventuelt andre kviste og grene til at øve dig på, før du begynder på den egentlige podning.

Havens dyr og fugle
Selvom februar måned ligger på tærsklen til det varmere og spirende forår, nyder mange af havens dyr og fugle stadig godt af et ekstra fodertilskud i din have. Ekstra fedtholdigt foder til både fugle og vildt falder i god jord, og sikrer en fin bestand i foråret og sommeren. For fuglene er det nemlig nu at indsamlingen af redemateriale begynder, så de er klar til yngletiden. De lidt større dyr begynder også så småt at styrke sig, før forårets strabadser. Foder til rådyr og andet vildt er derfor fortsat meget eftertragtet, hvis du er så heldig at have det i haven.

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave

Vi besvarer henvendelser inden for 24 timer.
​Felter markeret med * skal udfyldes.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Nordfyns foretrukne siden 2009

Siden 2009 har Nordfyns Handymand hjulpet privat- og erhvervskunder i hele landet.

Konkurrencedygtige priser

Vælger du mig som handyman til din opgave er du altid sikret konkurrencedygtige priser.

En håndværker til det hele

Jeg kan tilbyde et bredt udvalg af kompetencer inden for brolægning og anlægningsarbejde.

Om Nordfyns handymand

Hos Nordfyns Handymand har du at gøre med en kompetent altmuligmand, som kan hjælpe dig med alt fra hus og have til alle former for erhvervsservice. Jeg kommer ud til kunder i Odense, Otterup, Søndersø og omegn.

fb-24-hvid-circle

Kontaktoplysninger

Nordfyns Handymand 

v/Henning Lynge Pedersen

​Jullerupvej 14, 5471 Søndersø

Klik her for rutevejledning

Telefon: 21 45 91 26

E-mail: info@nordfynshandymand.dk